Pod de gamle træer med nye sorter
I april kan du pode de gamle æbletræer med nye sorter. Har du podekviste på køl ved minus 2 grader eller uindpakket, gravet 20 cm ned i jorden, et skyggefuldt sted, kan der podes om når saftstigningen begynder og for den sags skyld til træerne er sprunget ud. Et træ der enten bærer dårlige eller ubrugelige frugter er velegnet til formålet eller du gerne vil have mange sorter på dit træ – ingen muligheder bør blive glemt når først du kan pode om.
Før i tiden blev der ofte plantet madæbler og af og til også bare frøformerede træer og dem kan vi starte med at lave nye sorter på, andre gange har vi træer med tidligt modne sorter eller ikke særligt attraktive sorter, så må de også stå for tur og endelig kan træerne være enten ikke beskårne eller bare misligholdte, eller de er nærmest af ælde gået mere eller mindre af bæring. Så er ompodning også metoden, frem for at plante nyt. Både fordi sunde træer der podes om, kan give rigtig meget frugt i løbet af ganske få år og fordi vi oftest ikke uden for meget besvær kan plante nye træer på samme sted p.g.a. jordtræthed for æbler, pærer og kirsebær.
April er det rigtige tidspunkt at starte, men det giver ikke problemer bare podekvistene har været korrekt opbevaret at ompode hen i juni måned også.
Her er det su-per at få leverandøren af podekviste til at pakke og først sende podekviste når det er tiden for arbejdet. Ofte har denne kølehus med minus 2 grader og det gør ikke den store forskel at pakke kviste på et tidspunkt og sende senere.
Samtidig med ompodningen er det muligt at rette op på træets form, hvis det f.eks. er blevet for højt – og det er også vigtigt at få lavet en relativ kraftig tilbageskæring, når vi taler om ældre træer, også så der ikke skal podes alt for mange steder. Det er også vigtigt at få vinklen fra toppen af træet og ud til de yderste sidegrenes podnin-ger til at være omkring 120 grader, frem for at lave den for spids, som ofte vil betyde af toppen gror for kraftigt og vil skygge for meget for podningerne, der laves ude i siderne af træet. Mangler et træ en sidegren, er det muligt at pode en sådan gren ind i træet enten ved en sidebarkpodning eller side spaltepodning.
På æbletræer anbefales det ikke at pode på tykkere grene end 6-8 cm i diameter – og ve d den tykkelse er det en fordel at lade tynde smågrene sidde og være saft-trækkere og dermed hjælpe træet bedre i gang med at få liv i podekvistene. Disse safttrækkere skal senere fjernes, når podekvistene er godt i gang (det er jo de for-kerte sorter).
Der er ikke noget i vejen for at træet kan være skåret ned før ompodningen, men så lad det der svarer til et stykke brænde på hver gren og sav det sidste bort, i forbin-delse med podearbejdet, så undgår du at det fryser eller tørrer ind på anden måde før podning. En ordentlig sav, grensaks, skarp kniv og så er det bare om at komme i gang. Husk handskerne når du saver, for det er hæmmende for arbejdet, hvis du skærer i fingrene. Ofte står du på en uhensigtsmæssig måde ved den form for pod-ning, så det er med at passe på. Bliver savsnittet lidt flosset eller ujævnt i kanten, kan det rettes med kniven,
Der er mange måder at pode på, men start med det der virker let for dig så du mestrer al arbejdet. På tynde grene kan det være optimalt at kopulere – d.v.s. 2 skrå-snit, der er lige brede, så barkkanten på begge snit, rører hinanden. Det giver en god kontakt og er snittene bare mindre 2½ - 3 cm lange, giver det er god sammenvoks-ning. Normalt vil denne podeform laves på grene under 3-4 cm i diameter og virker på alle former for træer.
På stenfrugt (blomme og kirsebær) bør det være eneste podeform, medmindre du kan lave triangulering eller en tillempet form, hvor podekvisten skæres på 3 sider og lægges ind i et nøjagtigt lige så stort snit i grenen, hvor barken er fjernet, men det er nok mest for viderekomne.
På æble- og pæretræer er det også muligt at lave barkpodning, hvor den skråtskårne podekvist skubbes ned bag ved barken, der er åbnet med et 3-4 cm langt snit gennem barken, der så er løsnet fra træet ved at vippe lidt med kniven, det betyder at træets bark ligger med bagsiden mod forsiden af podekvistens bark – og sam-menvoksningen sker ved at det sammenlukkede og tilbundne kvist og barkflige begynder at udveksle næring og dermed går podekvisten i gang med at gro.
Smør voks på de åbne snitflader og husk endelig enden af podekvisten. Der må ikke være synlige sårflader efter voksning.
Er grenen tykkere end 3cm, kan man sætte 2 podekviste på. Det gør man mest for at være mere sikker på, at mindst én af podningerne lykkes. Skulle begge lykkes, skal den ene fjernes i løbet af sommeren, da der ikke er plads til mere end ét skud. Det gælder også, hvis en podekvist sætter mere end ét skud, her vælger man oftest at lade det øverste skud på podekvisten vokse og fjerne de øvrige, men er det nederste skud meget kraftigere, kan man vælge det.
Fligpodning
Fligpodning er også en mulighed. Fligpodning giver en bedre sammenvoksning, fordi der ved denne metode kommer bark på begge sider af podekvisten. Sådan fligpoder man:
Skær et 2-3cm langt skråsnit gennem hele podekvisten i den tykke ende.
Fjern en ganske tynd barkflig i samme længde på modsatte side af podekvisten.
Skær - efter at gren-enden er savet af - to snit i barken med samme længde som po-dekvistens skråsnit og med nøjagtig samme afstand som den tykkelse podekvisten har, efter at du har skåret et skråsnit på den. Afstanden mellem de to snit er lidt større ved grenens afsavede ende, end 3 cm nede ad grenen, hvor spidsen af pode-kvisten skal ind.
Barkfligen mellem de to snit, løsnes med en skruetrækker eller en tilsnittet pind, så barkfligen kan bøjes forsigtigt ud.
Læg podekvisten ind bagved barkfligen.
Bind kvisten fast og smør sårfladerne med voks.
Ved fligpodningen opnår man en sammenvoksning på fire snitflader, og erfaringer viser, at sammenvoksningen bliver stærkere, og der opnås normalt en kraftigere vækst i podekvisten ved denne podemetode.
Plasticmaling kan erstatte podevoks ved podning på tykke grene, giver podevoks ofte problemer. Det skyldes, at det ikke hænger ordentligt ved. Et billigt alternativ er plasticmaling, en rest er fin. Husk maling med fareklasse 0/0 eller 0/0/1 hvor 1-tallet betyder svampemiddel, så malingen ikke mugner, det må gerne smøres igen efter et par dage, så det ikke revner ved tørring., så holder det ekstra godt. Der er ingen grund til at spare på det, hvis der skulle være nogle utætheder mellem snorene, og smør også enden af grenene. Husk voks på enden af podekvisten.
Flere sorter på ét træ
Når vi nu er i gang med at lave sjov, kan vi også prøve at lave et træ med mange sorter. Det eneste problem er, at sorterne ikke vokser lige kraftigt, men det må vi så kompensere for ved senere beskæring. Hver podning skal have lov til at vokse stort set lige meget og dermed blive lige store og få lige meget lys. Derfor er det vigtigt at finde sorter til disse ompodninger, som alle har nogenlunde samme vækstkraft. Enten skal de alle være svagtvoksende sorter eller alle middelkraftigtvoksende sorter. Det er ikke en umulig opgave, og den er spændende nok til, at vi nok skal få brugt beskærersaksen i løbet af vækstsæsonen, så vi får et nogenlunde symmetrisk træ.
Ønsker du flere sorter på samme træ kan de sagtens podes på samme tid men kun én sort på hver gren. På denne måde er det muligt at have et træ med ene tidlige sorter og så finde rækkefølgen, hvor de skal spises, og så kun en gren pr. sort – og på den måde er det muligt at slippe for at ”drukne” i for tidligt modne sorter. Samtidig giver det mulighed for at få afprøvet de tidlige sorter, som hver især har sine gode og dårlige sider, det sidste er mest kort holdbarhed og kort spisesæson.