Podning

Der findes mange forskellige former for podning og for alle former drejer det sig om at sætte en rod og top sammen så begge dele holdes i live. Det kan skyldes at du ikke kan få rod på "toppen" på anden måde, eller at det bare er den nemmeste og sikreste måde at få "toppen" til at gro.

De mest kendte podemetoder er nok "kopulation" og "okulation", men der findes også spaltepodning, sidepodning, sidebarkpodning, T-snitpodning, Chip-budding, okulation med splint - og mange flere.

De vigtigste forudsætninger for at podningen lykkes, er at lave arbejdet på det rette tidspunkt og give den ny plante mulighed for at gro sammen hurtigst muligt efter podningen. Det lykkes bedst, hvis rod og podekvist er af bedste kvalitet, at opbevaringen har været i orden, og snittene i den sammensatte plante er sådan at vækstlagene i barken har størst mulig kontakt og tilbydes optimale forhold for at vokse sammen og begynde at gro.

Værktøj og hjælpemidler

En god skarp kniv til at lave lige snit i kvistene med. Det kan være en speciel podekniv, som findes i prisklasser fra omkring 100 kr.. En hobbykniv med bredt blad kan også bruges. Eneste betingelse for knivens egnethed er, at der kan laves et lige snit næsten hver gang i de pinde, der skal skæres i. Prøv det på pilekviste med en tykkelse på mindst 1 cm. Snittet skal være mindst 2 cm - gerne 3 cm langt.

Sammenbinding kan gøres med podeelastik, bast, malertape eller alt muligt andet. Eneste krav er at det kan holde kvistene sammen indtil de er groet sammen og at de kan fjernes igen derefter.

Podevoks til at dække åbne sår på kvistene med, her findes en mængde forskellige midler i forskellige prisklasser. Alternative muligheder er afdækningstape fra malerens værksted, smeltet stearin, bivoks og der er sikkert mange andre midler, der er egnede. I de professionelle muligheder findes voks, der kan bruges koldt, noget skal opvarmes og nogle midler er der harpiks i, så det skal smøres på med pensel - andre med linolie kan gnides på med fingrene.

Fælles for alle er, at der skal holdes øje med at der ikke kommer revner i voksen, så der kan ske fordampning fra kvistene og at det er en fordel, hvis det ikke ændrer struktur i frostvejr. Du kan selv lave podevoks af parafin (smeltede kertelys), kunstharpiks ca. 5%, men husk aldrig at varme op over 50 grader, så vil parafinen kunne brænde.

Grundstammer

Har du tid nok, kan du lave egne grundstammer ved at så frø af den art, du vil have. Det kan være æblekerner, kerner fra vilde pærer, mirabel, kirsebær, tjørn og mange andre. Vigtigst er det ikke at tørre frøet. Det kan enten sås med det samme eller lægges i en plastbeholder/pose i dybfryseren og så det omkring nytårstide. Frøene lægges i en rille og der drysses 2-3 cm sand over frøet, evt. dæk med grangrene når frøet spirer i marts-april for at undgå for megen udtørring af jorden. Disse små træer kan omplantes efter løvfald og de tykkeste bruges efterfølgende sæson - eller plantes ud i planteskolen et år yderligere, før de bruges. Vegetativ formering af grundstammer laves ved jordhypning af de nye skud, der kommer på en nedskåret grundstamme af den ønskede type. Holdes hypningen ved lige og lettere fugtig, vil de fleste nye skud sætte rødder på en sæson. De må gerne være i blyantstykkelse, når der skal podes på dem.

Podekviste

Kan du finde sunde og kraftige kviste af sidste års tilvækst, er de gode podekviste. Ved de fleste sorter er den bedste del af kvisten den tykkeste og dermed inderste del af kvisten. De kan klippes umiddelbart før podning - gerne i februar-marts før de viser tegn på saftstigning. Vil du klippe før - kan det lade sig gøre fra december. Kvistene kan gemmes nedgravet i jorden uden indpakning eller de kan pakkes ind i fugtige aviser med 1% atamon i vandet, indpakket i plastposer - og gemmes udendørs. Vigtigt er det, ikke at klippe podekviste i frostvejr. Derimod tåler de frost efter de er klippet, men opbevaring i køleskab eller dybfryser dur ikke i længere perioder.

De fleste af de nævnte materialer kan naturligvis købes i "De gamle sorter". Se prisliste under Poderekvisitter.

Podning af specielle træer

Træer, der kan være vanskelige at få til at lykkes eller podninger et stykke over jorden lykkes bedst, når der er begyndt saftstigning i stammen og podekvistene har været gemt indtil da. For de fleste "amatører" gemmes podekviste bedst ved at grave dem ned i ca. 10 cm dybde på et skyggefuldt sted. Det kan være nord for et plankeværk, tæt hæk eller bygning uden varme. Podning kan så ske sidst i april eller først i maj på friland eller tidligere, hvis der er mulighed for at have grundstammen i drivhus eller udestue.

Om-podning af gamle æbletræer

• Spørgsmål: Kan man kun pode de gamle æbletræer med kviste, der er skåret tidligere?
  Svar: Er det for sent at skære nye podekviste i april? For at få ompodninger til at lykkes er det nødvendigt at bruge hengemte kviste, for har klippede podekviste først fået saftstigning fra modertræet, vil de vanskeligt kunne klippes af og dernæst podes sammen med en ny gren/stamme hvor der vil gå lidt tid før podekvisten igen får næring og dermed kan kvisten fortsætte med at skyde på reserverne og dermed gå ud, nærmest p..g.a. sult/ manglende næringstilførsel. Det er ikke umuligt at pode med nyklippede kviste, men erfaringen siger at det virker bedst med kviste, der er klippet et godt stykke tid forinden og gemt skyggefuldt og køligt.
• Spørgsmål: Hvorfor poder man først de gamle træer i april? Kunne man have podet dem i marts?
  Svar: Vi poder i april, for så lykkes det bedst - her sker saftstigningen i modertræet og podekvistene oplever efter opbevaringen, en saftstigning og temperaturstigning, så de nærmest ikke kan undgå at komme i gang med nye skud.
• Spørgsmål: Hvordan går man frem?
  Svar: Man har skåret et skråt snit i sin podekvist, hvor på det gamle træ skal podekvisten podes? Først og fremmest drejer det sig om at finde saven til den store operation på det gamle træ, få savet grene af lige omkring hvor der skal podes. Jeg plejer at save grenene af ca. et brændestykke højere end hvor podningen skal udføres. Det kan gøres nogle dage før og så det sidste stykke saves af når der skal podes og på den måde undgå flækskader, som ofte kan ske, når større grene fjernes.

Trin-for-trin beskrivelse af om-podning

1. 1. Find det egnede træ, der skal podes om, det kan være et træ i hegnet, med ubrugelige frugter, et træ i haven hvor vi ønsker en anden sort, eller vi bare er ude på at ”lave sjov i haven eller hegnet”.
2. 2. Podekviste skaffes til ompodningen og de gemmes enten nedgravet i jord et skyggefuldt sted, alternativ opbevaring så tæt ved minus 2 grader, som muligt. En mulighed for det sidste kan være at finde et stykke flamingo fra noget elektronik – med hul i midten, heri lægges podekvistene pakket ind i atamonfugtede avissider – og en tætsluttende plastpose og så med åbningen ind mod køleelementet i køleskabet. Her ved vi at der normalt vil være is på beholdere, hvis de rører køleelementet, så vi må være tæt på få minusgrader.
3. 3. Når saftstigningen er i gang – ofte efter midten af april er det tid til ompodningen – tag podekvistene med og beskære og podeværktøj tages med. Skær grene af træet med saven og afhængig af grenenes tykkelse og hvad du mestrer bedst. Jeg bruger at kopulere på tynde grene og lave barkpodning på tykkere grene.
4. 4. Ved tynde grene, d.v.s. grene med under 2½ cm i diameter – laves et skråsnit på ca. 2 – 3 cm længde på podekvisten – og et lige så bredt, men knap så langt snit på grenen – helst på grenens overside, hvis vi taler om en vandret gren. De 2 snitflader lægges sammen, så barken passer nøjagtigt ovenpå hinanden og der bindes med bast; elastik, malerafdækningstape – eller hvad du nu har at binde med. Der smøres voks på åbne snitflader og husk endelig enden af podekvisten. Der må ikke efter voksning være synlige sårflader.
5. 5. Æble- og pæretræer: Ved tykke grene kan laves barkpodning på den måde at efter afsavning af grenen skæres et 4-5 cm langt snit ind gennem barken i længderetningen på grenen og barken løsnes med enten kniven eller med en skrutrækker eller lignende pind i hårdt træ, som kan være snittet forinden. Det er vigtigt at barken løsnes helt ned til fast træ. Herefter laves et skråsnit i podekvistens tykke ende ca. 3 cm langt og podekvisten skæres af så der er 2 knopper over enden af grenen på træet, den første må gerne være lige over enden af grenen på træet og den næste vendende udad i forhold til centrum af grenen. Erfaringer har vist at det lykkes bedst på denne måde og skulle der være knopper på podekvisten på bagsiden af snittet, bør de fjernes. Er grenen tykkere end 3 cm, kan det være en mulighed at sætte 2 podekviste på, det mest af hensyn til at vi kan være mere sikre på at mindst en lykkes. Skulle de lykkes begge, skal den ene fjernes i løbet af sommeren, da der ikke er plads til mere end et skud. Ligeså med skud udover et som kommer fra podekvisten, oftest vil vi vælge det øverste skud på podekvisten, men er det andet skud meget kraftigere, kan vi vælge det frem for det andet. Fligpodning kan også være en mulighed, idet det giver en bedre sammenvoksning, fordi der fra træet bliver bark på begge sider af podekvisten. Podekvisten laves med et 2-3 cm langt skråsnit gennem hele kvisten i den tykke ende, desuden tages en ganske tynd barkflig af på modsatte side. På træets gren, hvor podningen skal foregå laves efter grenen er savet af 2 snit i barken på med nøjagtig samme afstand som podekvisten er tyk, efter der er lavet et skråsnit på den, d.v.s. snittene har lidt større afstand ved grenens afsavede ende, som 3 cm nede ad grenen, hvor spidsen af podekvisten skal ind. Den barkflig der herved bliver, løsnes med enten skruetrækker eller en tilsnittet pind, så barkfligen kan bøjes forsigtigt ud og podekvisten lægges ind bagved. Herved opnås en sammenvoksning på 4 snitflader og erfaringer viser at sammenvoksningen bliver stærkere og der opnås normalt en kraftigere vækst i podekvisten ved denne podemetode. Eftertilbinding med f.eks. bast eller gummibånd og voks eller andet påsmøres. Ved podning på tykke grene, kan det ofte give problemer med brug af podevoks, både fordi det ikke hænger ordentligt ved og samtidig hvis vi kigger lidt til prisen. Her kan bruges alternativer og billig plastmaling, evt. en rest er fint – husk fareklasse 0-0 , evt. 0-0-1 hvor 1-tallet står for svampemiddel. Husk at smøre efter et par dage efter podningen, så holder det ekstra godt, og der er ingen grund til at spare på det, hvis der skulle være nogle utætheder mellem snore og på enden af grenene, Husk nu voks på enden af podekvisten.
6. 6. Hvis vi nu er i gang med at lave ”skæg”, kan vi også prøve at lave et træ med mange sorter. Eneste problem er, at sorterne vokser ikke lige kraftigt, men det må vi så kompensere for ved senere beskæring således at hver podning stort set får lov at gro lige meget og dermed bliver lige store og får lige meget lys. Derfor er det vigtigt at finde sorter til disse ompodninger, der enten er forholdsvist svagtvoksende alle sammen til samme træ – eller måske mellemkraftigt voksende alle sammen og så fremover holde dem lige store. Ikke en umulig opgave og her drejer det sig også om at er opgaven spændende nok, skal vi nok få brugt beskæresaksen i løbet af vækstsæsonen, så vi får et nogenlunde symetrisk træ. Ved flere sorter på samme træ kan det sagtens podes på en gang, men efter devisen – en sort på hver gren. Vi kan også vælge sorterne ud fra hvor mange frugter vi ønsker at spise af den enkelte sort. F.eks. nogle af de tidlige sorter, der har kort spiseperiode som Skovfoged, Guldborg, Transparente blanche og Glasæble poder vi kun en gren af hver og måske flere af andre med længere spiseperiode.
7. 7. Normalt gror podekvistene så hurtigt fast at det ikke er nødvendigt at gøre yderligere foranstaltninger for at beskytte podekvistene. De er så korte at vi normalt ikke oplever at fugle sætter sig på dem. En enkelt gang har jeg fået podningerne ødelagt af kreaturer, da hegnet ikke var flyttet langt nok fra æbletræet. 8: Når podningerne er groet sammen er det vigtigt at holde øje med at få fjernet tilbindingerne, specielt hvis der er brugt uforgængelige materialer – og det vil være passende at skrive i kalenderen, at der skal fjernes snor i august måned. Alle sorter kan gro sammen, når vi taler om æbler og pærer, stenfrugt er vanskeligere at have med at gøre, stenfrugterne lykkes ikke ordentligt med barkpodning, men så må der bare laves 2 skråsnit, nøjagtigt lige brede, så barksiderne kan gro ordentligt sammen og på den måde plejer det også at lykkes.